Feldborgs historie

Skoven Skoven
I oldtiden dækkedes størstedelen af disse egne af vidtstrakte egeskove. Man kan endnu se de sidste rester af dem i det fredede Gindeskov Krat. Efter vikingetiden begyndte menneskene at befolke egnen. De fældede skoven der, hvor de ville opdyrke jorden, og brugte træet til husbyggeri og til brænde. De lod også deres får, geder og svin strejfe trit omkring, og de åd med forkærlighed frø og fremspiret opvækst og forhindrede derved ny skov i at vokse frem. Resultatet blev, at lyngen voksede frem, og store arealer blev til hede. I løbet af 1700-tallet opdyrkedes en del af heden. På en anden del fjernede man lyngtørven for at bruge den til husbyggeri og brændsel mv.. Samtidig opstod der nogle store hedebrande. Alt dette blottede sandjorden og gav mulighed for sandflugt, og man ser nu store arealer med indlandsklitter bl.a nord for Feldborg. Enevoldskongen Frederik den VI var meget optaget af tanken om at tilplante hederne, og da staten i 1820'erne overtog fem af Neder Feldborgs syv gårde - i alt ca. 1800 td. land - på grund af skatterestancer, besluttede han, at disse arealer skulle tilplantes. I dag består Feldborg Statsskovdistrikt af skov-, plantage- og naturarealer på 8300 ha beliggende i området fra Fur i nord til Herning i syd og fra Holstebro til Tange Sø.

Feldborg
Navnet "Feldborg" menes afledt af det oprindelige olddanske "Felebjerg" og er formentlig opstået engang i vor tidsregnings første århundreder. "Felebjerg" betyder i øvrigt "Vadestedet ved bjerget", idet der ganske givet hentydes til det vadested ( i gammel tid kaldet en fele), som engang førte gennem i den da meget vandrige Feldborg Bæk lige overfor højdedraget "æ bjerg", der kun ligger nogle få hundrede meter nordøst for Poulsminde. Oldtidsfund viser, at der har levet mennesker på egnen i flere tusinde år. I begyndelsen opretholdt de livet som jægere, samlere og fiskere, og først på et senere tidspunkt lærte man at holde kvæg og dyrke jorden. Således regner man med, at egentlig landbrug første dukkede op ved randen af de græsrige enge langs Feldborg Bæk et par tusinde år f.Kr. Op gennem de forhistoriske tider og middelalderen er der ikke den store udvikling, men ved udarbejdelsen af matriklen i 1680-erne lå der dog i Neder Feldborg en lille landsby, bestående af 7 boel eller mindre gårde med en smule fællesjord, der var opdyrket, hvortil kom udstrakte hedearealer. Nu bor der 550 mennesker og næsten al heden er opdyrket.

Tur Poulsensminde Skov- og Landbrugsmuseum
Besøg Poulsensminde Skov- og Landbrugsmuseum. Museet har til huse i en af de første hedegårde, som blev opført på Feldborg hede. Museet har åbent alle ugens dage. Ring på 97 45 43 66 for rundvisning på museet. Fra museet fører vandrestier over Feldborg bæk og ud over heden, hvor fårene sørger for afgræsning. Man kan også vælge at gå en tur mod vest igennem det store område med indlandsklitter og ind i Feldborg Nørreskov, hvor der er anlagt vandrestier gennem bøgeskoven og ind i plantage områderne. Hent vandretursf